Erfaren Platform Engineer
Har du erfaring med platformudvikling, automatisering og drift – og motiveres du af at bruge din faglighed til noget, der har reel betydning for samfundet?
Som Platform Engineer i Team OT Pipeline bliver du en vigtig del af videreudviklingen og driften af Energinets OT\-platform. En platform, der danner fundamentet for stabil og sikker drift af Danmarks kritiske energiinfrastruktur. Hos os arbejder vi i krydsfeltet mellem IT og OT i et miljø, hvor samarbejde, faglig fordybelse og ansvar for helheden er centrale elementer i hverdagen.
Vi er åbne for både erfarne profiler og kandidater, der er nogle år inde i deres erhvervsmæssige karriere.
Velkommen til Team OT Pipeline
På kontoret i Fredericia bliver du en del af et team, der har ansvaret for den del af OT\-platformen, som sikrer, at software kan udvikles, testes og bringes sikkert i drift på en ensartet og kontrolleret måde. Vi arbejder blandt andet med CI/CD\-pipelines til OT\-platformen, automatisk sårbarheds\- og malware\-scanning af software, udstedelse og håndtering af sikre certifikater (PKI) samt bootstraps og teknisk klargøring af platformens installationer. Som team lægger vi stor vægt på videndeling, fælles løsninger og en åben dialog, og vi samarbejder tæt med både øvrige platform\- og sikkerhedsteams for at sikre en sammenhængende og robust platform.
Jobbets rolle og opgaver
Som Platform Engineer får du en central rolle i at sikre, at platformens løsninger er stabile, forståelige og driftsikre over tid. Du arbejder både praktisk med udvikling og drift og indgår i de tekniske diskussioner, der former platformens retning. Rollen giver mulighed for at fordybe sig teknisk og gradvist udvikle sit ansvarsområde i takt med erfaring og interesse. I løbet af 2026 vil driftsopgaven stille krav om en beredskabsvagt, hvor du vil indgå i en vagtturnus med dine kolleger.
Du vil bl.a.:
- Arbejde med udvikling og drift af platformkomponenter samt CI/CD\- og supply chain\-løsninger
- Bidrage til arkitektur, standarder og den videre udvikling af platformen gennem tekniske diskussioner
- Sikre en sammenhængende platform, hvor løsninger og arbejdsgange fungerer på tværs af teams
- Være sparringspartner for kolleger og teams, der anvender platformen
- Arbejde med automatisering af certifikathåndtering og sikker software distribution
- Udvikle og vedligeholde Infrastructure as Code\- og GitOps\-løsninger
- Understøtte stabil drift gennem monitorering, fejlhåndtering og løbende forbedringer
- Bidrage til onboarding og enablement af teams på OT\-platformen
- Bidrage til dokumentation samt efterlevelse af sikkerheds\- og compliancekrav
Vi forestiller os, at du har erfaring som Platform Engineer, DevOps Engineer, SRE eller lignende – og har et godt teknisk fundament og lyst til at udvikle dig i den retning.
Det vigtigste er, at du:
- trives med at arbejde på fælles platforme, som andre teams er afhængige af
- har interesse for automatisering, stabilitet og sikker drift
- arbejder nysgerrigt og samarbejdsorienteret med tekniske opgaver
- CI/CD\-platforme og pipeline\-design
- Infrastructure as Code (fx Terraform og/eller Ansible)
- Container\- eller virtualiseringsplatforme
- PKI, certifikater eller software supply chain
- Linux\-miljøer og scripting
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning senest 28\. juli. Vi holder 1\. samtaler online
11\. august, og 2\. samtaler på kontoret i Fredericia 18\. august.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Agile People Leader, Nanna Fabricius Kannegaard på tlf. \+45 2420 7175\. Vær opmærksom på, at Nanna holder ferie i ugerne 27 t.o.m. 30, hvor opkald derfor ikke vil blive besvaret.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er forenelig med ansættelse i Energinet. Baggrundtjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.
*Du bliver en del af Tech \& Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT\-udvikling og \-drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.*
Arbejdssted
Fredericia
Kontakt
Nanna Fabricius Kannegaard
Agile People Leader
\+45 2420 7175
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗