Deltidssælger til ILVA Fredericia
Får du energi af boligindretning, kvalitetsmøbler og inspirerende nordisk design? Motiveres du af personligt salg, stærke kundeoplevelser og resultater, der kan mærkes? Så kan det være dig, der skal være med til at løfte ILVA til nye højder – sammen med et team, der vil være blandt de bedste.
Hos ILVA lever vi efter *Bedre. Hver dag.*
Hos os bliver du en del af en kultur, hvor fællesskab, udvikling og ansvar går hånd i hånd. Du træder ind i et stærkt og ambitiøst team, hvor vi vægter både performance og sammenhold og hvor vi spiller hinanden gode for at nå vores mål. Vi investerer i din udvikling, både fagligt og personlig og i tæt samarbejde med teamet sætter du mål, driver initiativer og arbejder aktivt for at styrke salget og skabe endnu bedre resultater. Samtidig kombinerer vi fællesskab med sund konkurrence mellem bolighusene – og du har mulighed for at opnå bonus baseret på dine egne salgsresultater.
Dine primære arbejdsopgaver i jobbet:
- Drive og udvikle salget ved at forstå kundernes behov og skabe skræddersyede løsninger gennem hele købsprocessen
- Tage ansvar for, at bolighuset altid fremstår inspirerende, veltrimmet og salgsklart med fokus på både detaljer og helhed
- Arbejde aktivt med vareflow, opfyldning og struktur, så driften understøtter salget optimalt
- Planlægge og skabe attraktive møbel\- og tilbehørsudstillinger, der inspirerer kunderne og understøtter kampagner og salgsinitiativer
- Bidrage til at nå bolighusets samlede mål i tæt samarbejde med resten af teamet
For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:
- Er en erfaren og engageret sælger med solid forståelse for salg og service og evnen til at omsætte kundens behov til den rigtige løsning
- Skaber tillid gennem en professionel, imødekommende og vedholdende tilgang gennem hele købsprocessen
- Arbejder struktureret og tager ansvar for både egne resultater og bolighusets samlede performance
- Trives i en hverdag med både tempo, rutiner og klare koncepter og navigerer sikkert mellem forskellige opgaver
- Tager initiativ, følger op og får tingene gjort også uden at blive bedt om det
Er du klar til at blive en del af holdet?
Kan du se dig selv i rollen og matche ovenstående, får du et spændende og udfordrende job i en ambitiøs og dynamisk bolighus\-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje.
Er du blevet nysgerrig? Her er noget af det, vi også tilbyder dig:
- God pensionsordning
- Mulighed for sundhedsordning
- Attraktiv salgsbonus der belønner salg og gode resultater
- Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa \& Golf Resort).
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager Lars Fialla.
Arbejdssted
Vejlevej 107, 7000 Fredericia
Stillingstype
Sælger (deltid)
ningsfrist
Løbende
Startdato
Hurtigst muligt
Oprettet
03\.06\.2026
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗