via indeed · 5. juni 2026 ·for 1 dag siden

Afdelingsleder for komplekse softwareleverancer

Energinet
Fredericia
27 job i Fredericia — og flere i nærheden.
Upload dit CV og se hvilke der virkelig passer til dig.
Upload CV

Vil du stå i spidsen for en afdeling, der udvikler og driver softwareløsninger, som understøtter elmarkedet, den grønne omstilling og et velfungerende energisystem? Som afdelingsleder i Energinet DataHub får du ansvar for mennesker, teknologi og leverancer – og en central rolle i at sætte retning for softwareudviklingen og styrke modenheden på tværs af leveranceområdet.

*”Du får stor indflydelse på både den tekniske retning og den måde, vi samarbejder på i hverdagen. Vi har høje ambitioner, og vi lykkes bedst, når vi gør det sammen,”* fortæller direktør, Martin Lervad Lundø.

Du bliver leder af en central leveranceafdeling

Du bliver leder for den nyoprettede afdeling i leveranceområdet, som sammen med de to øvrige leveranceafdelinger spiller en central rolle i udviklingen, driften og videreudviklingen af softwareløsninger i Energinet DataHub. Du får ansvar for at forme en afdeling, der både leverer robuste løsninger i dag og udvikler de kompetencer og arbejdsformer, som også fremadrettet skal sikre høj kvalitet og stærk leveranceevne.

Du bliver en del af datterselskabets ledelse, hvor du særligt sammen med de to øvrige afdelingsledere i leveranceområdet sætter retning, koordinerer på tværs og skaber sammenhæng i leverancer og drift. Rollen kræver, at du trives i et tæt ledelsessamarbejde og ser resultater som et fælles ansvar.

Afdelingen består af medarbejdere, der arbejder med udvikling, drift og videreudvikling af softwareløsninger inden for energidata. I har ansvar for løsninger, der understøtter forretningens behov og lever op til høje krav om kvalitet, sikkerhed og stabil drift. I hverdagen samarbejder I tæt med kolleger på tværs af DataHub selskabet – bl.a.inden for afregning, dataservice, forretningsmodning samt platform og arkitektur.

Du sætter retning for mennesker, leverancer og teknisk kvalitet

Som leder har du ansvar for medarbejdernes trivsel, afdelingens resultater og teamets faglige udvikling. Du sætter en tydelig retning, prioriterer opgaverne og sikrer fremdrift i en kompleks hverdag med mange afhængigheder og et tæt samarbejde på tværs.

Dine opgaver er blandt andet at:

  • lede og udvikle medarbejdere gennem tydelig, nærværende og tillidsbaseret ledelse

  • sikre høj kvalitet og stabil fremdrift i udviklingen, driften og videreudviklingen af områdets softwareløsninger

  • skabe struktur i mål, prioriteringer, opfølgning og resultater

  • styrke softwareudviklingen i leveranceområdet gennem tydelig retning og løbende udvikling af praksis, kvalitet, test, driftbarhed og håndtering af teknisk gæld

  • udvikle arbejdsformer, kompetencer og samarbejder, der styrker afdelingens evne til at levere stærke resultater
Samtidig er du en vigtig sparringspartner for medarbejdere, arkitekter og interessenter i forretningen. Du bidrager med teknisk forståelse, ledelsesmæssigt overblik og evnen til at omsætte komplekse behov til robuste og anvendelige løsninger. Du er også med til at udvikle en effektiv og professionel softwarearbejdsplads, hvor nye muligheder og teknologier tages i brug klogt, sikkert og med fokus på værdi.

*”Vi lykkes bedst, når høj faglighed går hånd i hånd med tæt samarbejde og plads til forskellige perspektiver. Derfor prioriterer vi både stærke leverancer og et arbejdsmiljø præget af tillid og udvikling,”* siger Martin Lervad Lundø.

Du skaber resultater gennem mennesker og teknisk forståelse

Du har erfaring med softwareudvikling i en større organisation og trives i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og leverancer. Du har arbejdet med komplekse it\-løsninger, forstår tværgående afhængigheder og kan sætte retning i en hverdag, hvor drift, udvikling og samarbejde alle er afgørende.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • har ledelseserfaring og motiveres af at udvikle mennesker, teams og faglige miljøer

  • har en teknisk baggrund som softwareudvikler og tilstrækkelig teknisk indsigt til at sætte retning for softwareudviklingen i leveranceområdet

  • forstår hele processen fra udvikling til drift og videreudvikling

  • kan skabe balance mellem forretningsbehov, teknisk kvalitet, sikkerhed, robusthed og stabil drift

  • arbejder struktureret med mål og opfølgning og kan skabe sammenhæng mellem trivsel, retning og resultater
Som person er du nærværende og tydelig i din ledelse. Du skaber tillid og et trygt samarbejdsklima og formår samtidig at sætte retning, prioritere og træffe beslutninger – også når rammerne ændrer sig, og kompleksiteten er høj.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 11\. juni. Vi forventer at afholde 1\. samtale online 16\.–18\. juni og 2\. samtale i Fredericia 23\. juni.

Er du nysgerrig på rollen, din kommende leder eller har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at se nærmere på LinkedIn eller ringe til Martin Lervad Lundø på tlf. 2333 8899\.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

*Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT\-services, herunder DataHub\-systemet, Eloverblik og den kommende Energidelingsportal.*


Arbejdssted
Fredericia

Kontakt
Martin Lervad Lundø
Vice President \& CEO
\+45 2333 8899

Markedet for denne type stilling

Lignende stillinger
27
stillinger i Fredericia
Fuldtid
77%
af stillingerne i Danmark
Remote muligt
9%
af stillingerne
Energinet

11 open positions · Ballerup, Fredericia

📊 Job market · Danmark
1.805
active jobs
11.6%
Remote
Ø 3d
avg. online

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange job findes der i Fredericia?
I øjeblikket 27 stillinger i Fredericia på AlmostHired, hos 9 forskellige virksomheder. Vores data opdateres dagligt.
Tilbyder stillinger i Danmark hjemmearbejde?
9% af stillingerne i Danmark tillader hjemmearbejde, delvist eller fuldt. For at filtrere specifikt på remote-stillinger, brug AlmostHired.
Hvordan ved jeg, om jeg passer til denne stilling?
Upload dit CV — vores AI sammenligner din profil med jobkravene og giver dig en præcis matchscore med matchende og manglende kompetencer.