via indeed · 17. juni 2026 ·i dag

Toårige forskerstillinger med fokus på kommuner og socialtilsyns tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge

VIA University College
Aarhus Fuldtid
175 flere job i Aarhus.
Upload dit CV og se hvilke der virkelig passer til dig.
Upload CV

Er du fagligt optaget af, hvordan socialtilsynene og kommunerne kan hjælpe med at sikre kvaliteten i tilbud til anbragte børn og unge?

Så kunne én af de to stillinger som forsker i projektet ”Out of Sight? Supervision of Children Placed in Out\-of home” måske være noget for dig. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og er et samarbejde mellem Forskningscenter for borger og samfund og Forskningscenter for social udsathed, begge på VIA University College.

Om projektet

Når borgere anbringes uden for eget hjem fx på bosted, i familiepleje eller døgninstitution, overtager samfundet ansvaret for barnets eller den voksnes udvikling og trivsel. Der er dog fra tid til anden kommet sager frem om omsorgssvigt, mistrivsel og overgreb mod børn og unge, som indikerer udfordringer på anbringelsesstederne. Dette åbner for afledte spørgsmål om tilsynspraksis med anbringelsesstederne. Projekt ”Out of Sight” undersøger, hvordan kommuner og socialtilsyn praktiserer tilsynet med kvalitet i de anbringelser, som børn og unge placeres i.

Lovgivning om socialtilsyn blev ændret pr. 1\. januar 2026\. Tilsynsopgaven er kompleks, og der mangler viden om, hvordan opgaven udføres. Blandt andet vides ikke, om og hvordan det personrettede tilsyn udført af kommunerne og driftsorienterede tilsyn udført af socialtilsynene supplerer hinanden. Inspireret af human service\-ethnography undersøger projektet gennem kvalitative metoder som interviews, observationer og dokumentstudier, hvordan henholdsvis det personrettede og driftsorienterede tilsyn udføres af professionelle, og hvordan de to tilsyn samarbejder om sikring af børns trivsel. Teoretisk tager projektet udgangspunkt i litteratur om henholdsvis det professionelle skøn og accountability, herunder samspillet mellem såkaldte epistemiske og strukturelle accountability\-redskaber.

Projektet består af tre delprojekter, hvor hver forsker vil få et selvstændigt ansvar for gennemførelse af ét delprojekt. Det tredje delprojekt gennemføres af projektgruppen i fællesskab.

Delprojekt 1: Driftsorienteret tilsyn. Fokuseret på arbejdet i de regionale Socialtilsyn. Metodisk består projekt 1 af i alt 12 ugers observation fordelt på tre socialtilsyn og 15 interviews med medarbejdere og ledere.

Delprojekt 2: Individrettet tilsyn. Fokuseret på arbejdet i kommunerne. Metodisk består projekt 2 af i alt 12 ugers observation fordelt på tre kommuner (1 kommune for hvert deltagende socialtilsyn) og 15 interviews med kommunale medarbejdere og ledere.

Delprojekt 3: Koordination mellem personrettet og driftsrettet tilsyn. For at opnå viden om, hvordan regionale og kommunale tilsyn opfatter arbejdsdelingen mellem dem i forhold til tilsynsopgaven, gennemfører vi videnmobiliserende workshops.

Læs mere om projektet her: https://dff.dk/hvad\-har\-vi\-stoettet/bliv\-inspireret\-af\-tidens\-forskning/artikler\-om\-forskningsprojekter/artikel/2025/oktober/tilsyn\-med\-botilbud\-saettes\-under\-lup\-for\-at\-tage\-bedre\-ansvar\-for\-udsatte\-boern\-og\-unge/

Dine arbejdsopgaver

I den ene stilling vil du være hovedansvarlig for at gennemføre delprojekt 1 i tæt sparring med docent Matilde Høybye\-Mortensen. Delprojekt 1 er forankret i Forskningscenter for borger og samfund med docent Matilde Høybye\-Mortensen som projektleder og overordnet forskningsleder (PI) for det samlede projekt. Som ansvarlig for delprojekt 1 vil du skulle gennemføre fire ugers observationer i tre socialtilsyn placeret geografisk spredt i Danmark og i alt 15 interviews. Herudover deltager du i kodning, analyse og formidling af empirien sammen med projektets øvrige medarbejdere. Alle medlemmer i projektet deltager i projekt 3\.

I den anden stilling vil du være hovedansvarlig for at gennemføre delprojekt 2 i tæt sparring med forskningsleder Lena Kjeldsen. Delprojekt 2 er forankret i Forskningscenter for social udsathed. Arbejdsopgaverne i delprojekt 2 indebærer at gennemføre 12 ugers observationer i tre forskellige kommuner placeret geografisk spredt i Danmark og udføre i alt 15 interviews. Herudover deltager du i kodning, analyse og formidling af empirien sammen med projektets øvrige medarbejdere. Alle medlemmer i projektet deltager i projekt 3\.

Dine kvalifikationer

Du skal have en stærk interesse i velfærdsindsatser og organisationer involveret med borgere i udsatte positioner. Derudover skal du også have blik for de organisatoriske strukturer omkring anbringelser. Viden om styring og organisering i den offentlige sektor eller om børn og unge i udsatte positioner vil være en fordel.

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund, som fx sociologi, antropologi, statskundskab, psykologi eller lignende. Erfaring med kvalitative metoder er nødvendigt. Erfaring med deltagerinvolvering og forskning indenfor socialområdet vil være en fordel, men ikke en nødvendighed.

Du skal have en ph.d.\-grad (eller en ph.d. indstillet til forsvar) indenfor det samfundsvidenskabelige område. Du skal kunne tale og skrive dansk, da al empiriindsamling vil foregå på dansk. Din ph.d. må ikke være mere end fire år gammel (fratrukket orlov og lign.) jf. krav fra DFF for at modtage bevillingen. Du kan læse mere om, hvordan du beregner din ph.d.\-alder her: https://dff.dk/vil\-du\-ansoege/hjaelp\-til\-din\-ansoegning/saadan\-ansoeger\-du\-via\-e\-grant/beregning\-af\-phd\-alder/

Kort om Forskningscenter for borger og samfund

Forskningscenteret har en samfunds\- og socialfaglig profil med en stærk vægtning af tværfaglig forskning. I forskningscenteret interesserer vi os for udviklingstendenser i velfærdssamfundets organisationer. Vi undersøger både udviklingen fra et ledelsesmæssigt, strategisk og praksisnært perspektiv. I centeret anvender vi både kvalitative og kvantitative metoder, og teorier og analytiske perspektiver fra forskellige faglige discipliner. Centeret udfører anvendt forskning, der styrker VIAs uddannelser og skaber værdi der, hvor velfærden finder sted. Forskningscenteret består af ca. 40 medarbejdere fra grund\- og efter\- og videreuddannelser samt forskningsledere og docenter, der er tilknyttet forskningscenteret. Læs mere om forskningscenteret på www.via.dk/fbs

Kort om Forskningscenter for social udsathed

Forskningscenteret har en samfunds\- og socialfaglig profil og samler hovedparten af VIAs forskning om social udsathed. I forskningscentret interesserer vi os både for udsathed blandt børn, unge og voksne. Vi anvender både kvalitative og kvantitative metoder, og teorier og analytiske perspektiver fra forskellige faglige discipliner. Centeret udfører anvendt og praksisnær forskning, der styrker VIAs uddannelser og skaber værdi for praksis. Forskningscenteret består af ca. 35 medarbejdere fra grund\- og efter\- og videreuddannelser samt forskningsledere og docenter, der er tilknyttet forskningscenteret. Læs mere om forskningscenteret på www.via.dk/fsu

Yderligere information

Forskeren med ansvar for delprojekt 1 ansættes i Forskningscenter for borger og samfund med reference til centerleder Holger Højlund. Her vil forskeren indgå i et team af både forskningsledere og docenter.

Hovedarbejdssted vil være Campus Aarhus N, men der vil kunne forekomme aktiviteter på VIAs øvrige lokaliteter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte docent Matilde Høybye\-Mortensen, mahm@via.dk eller tlf. 87 55 33 71\.

Forskeren med ansvar for delprojekt 2 ansættes i Forskningscenter for social udsathed med reference til centerleder Vibeke A Frank. Her vil forskeren indgå i et team af både forskningsledere og docenter.

Hovedarbejdssted vil være Campus Aarhus N, men der vil kunne forekomme aktiviteter på VIAs øvrige lokaliteter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte docent Lena Kjeldsen på mail LKJE@via.dk eller telefon 8755 3471\.

Ansøgning og bilag

Ansøg via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest d. 20\. august 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 37 2026\. Stillingerne ønskes besat pr. 1\. januar 2027 eller efter aftale med kandidaten.

Ønsker du at søge stillingerne vedhæft da følgende materialer til din ansøgning:

  • CV indeholdende dokumentation for uddannelse/efteruddannelse, forskning, erhvervs\- og undervisningsmæssig erfaring, samt akademiske meritter og positioner.

  • Publikationsliste inklusiv tre udvalgte publikationer, som illustrerer dine kompetencer inden for projektets empiriske felt, teori, eller forskningsmetoder. Disse tre publikationer bør fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten. Ansættelsesudvalg vil inddrage disse tre publikationer i udvælgelse af kandidaterne, hvorfor valget gerne må være motiveret i ansøgningen.
Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset til 2 år.

Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27\. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie\- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27\. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413

*VI er VIA*

***VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du e

Markedet for denne type stilling

Lignende stillinger
175
stillinger i Aarhus
Fuldtid
77%
af stillingerne i Danmark
Remote muligt
8%
af stillingerne
VIA University College

15 open positions · Aarhus, Herning, Horsens, Silkeborg

📊 Job market · Danmark
1.313
active jobs
11.2%
Remote
Ø 4d
avg. online

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange job findes der i Aarhus?
I øjeblikket 175 stillinger i Aarhus på AlmostHired, hos 58 forskellige virksomheder. Vores data opdateres dagligt.
Tilbyder stillinger i Danmark hjemmearbejde?
8% af stillingerne i Danmark tillader hjemmearbejde, delvist eller fuldt. For at filtrere specifikt på remote-stillinger, brug AlmostHired.
Hvordan ved jeg, om jeg passer til denne stilling?
Upload dit CV — vores AI sammenligner din profil med jobkravene og giver dig en præcis matchscore med matchende og manglende kompetencer.