Entrepriseleder til Arkils asfaltafdeling i Århus
Vil du arbejde tæt på produktionen og have en central rolle i at sikre fremdrift, kvalitet og overblik på asfaltprojekter?
Arkil søger toentrepriseledere til asfaltafdelingen i Århus. Den ene stilling har projektledende tyngde med fokus på tilbud, planlægning og opfølgning. Den anden stilling er mere udførende og passer til dig, der har erfaring fra asfaltbranchen, nyder at være tæt på holdet i hverdagen og kan deltage i den praktiske udførsel.
Om jobbet
Du bliver en del af Arkils asfaltafdeling i Århus, hvor vi arbejder med broasfalt, Densiphalt, bitumenfuger i forskellige typer og almindeligt asfaltarbejde.
Stillingerne er ikke knyttet til ét bestemt projekt, men til afdelingens samlede projektportefølje. Lige nu har vi asfaltarbejder ved Aarhus Stadion, på Vestfyn, i Padborg, Glostrup og Hedensted, du skal derfor være indstillet på at arbejde i hele landet. Det er en fordel, hvis du er bosat i Århus eller omegn, da det er her kontoret og organisationen er mellem projekterne.
Som entrepriseleder får du en vigtig rolle i den daglige gennemførelse af projekterne. Du arbejder tæt på driften og i samarbejde med produktionen, kunder, samarbejdspartnere og den øvrige projektorganisation. Vi søger dig uanset om din styrke ligger mest i den projektledende del eller i den udførende og holdnære del af entrepriselederrollen.
Dine primære opgaver:
– Tilbudsberegning, planlægning og opstart af projekter
– Opfølgning på produktion, kvalitet, sikkerhed og økonomi
– Samarbejde med medarbejdere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere
– Dialog med kunder og opfølgning på den daglige drift
– For den udførende stilling: tæt kontakt med holdet og deltagelse i udførelsen
Hvad får du hos Arkil
Du får en fast rolle i en afdeling med høj aktivitet og mange spændende opgaver.
Derudover får du:
– mulighed for at arbejde med asfaltprojekter i hele landet
– en hverdag tæt på produktionen med stor variation i opgaverne
– faglig udvikling og sparring i et miljø med høj aktivitet
– pensions\- og sundhedsordning samt mulighed for firmabil
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
– arbejder struktureret og kan skabe overblik i en travl hverdag
– har lyst til at arbejde med asfaltprojekter tæt på driften
– trives med samarbejde og dialog med både kolleger, kunder og samarbejdspartnere
– kan bidrage til planlægning, koordinering og opfølgning
– har kørekort og er indstillet på kørsel mellem projekter
Til den projektledende stilling er det en fordel, hvis du har en relevant teknisk baggrund, fx som ingeniør, konstruktør, byggekoordinator eller lignende.
Til den udførende stilling er det en fordel, hvis du har erfaring fra asfaltbranchen, er tæt på holdet i hverdagen og har interesse for også at deltage i den praktiske udførelse ved behov.
Ansøgning
Vi søger indtil stillingerne er besat, og indkalder løbende til samtale. Vi opfordrer derfor til, at du uploader dit CV snarest muligt via ansøgningsknappen.
I ansøgningsformularen vil du blive bedt angive om du søger som projektledende eller udførende entrepriseleder.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Hougaard på 29 41 08 90\.
Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2\.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗