Socialfaglig docent søges til Forskningscenter for social udsathed, VIA University College
Forskningscenter for social udsathed, VIA University College søger en docent til det socialfaglige forskningsområde. Vi søger en medarbejder, der kan dokumentere solid socialfaglig forsknings\- og udviklingserfaring. Vi ønsker at kapacitetsopbygge indenfor forskning i, hvordan organisatoriske og strukturelle forhold påvirker udførelsen af socialt arbejde i kommunal praksis samt om mødet mellem borgere i social udsathed og fagprofessionelle, herunder hvad ny teknologi (fx AI) betyder for disse møder. Vi søger således en docent, der i sin forskning har blik for, hvordan kommunal organisering har betydning for både det fagprofessionelle arbejde og for borgere i social udsathed, og inddrager perspektiver fra både socialfaglige professionelle og borgere i udsathed.
I Forskningscenter for social udsathed lægger vi vægt på et inspirerende og inkluderende arbejdsmiljø. Du vil få dedikerede kollegaer, der deler en fælles interesse for social\- og samfundsfaglige problemstillinger. Vi søger derfor en engageret medarbejder, der deler denne interesse, og som kan bygge bro mellem forskning i socialfaglige problemstillinger og relevante professionsuddannelser.
Vi har en forventning om, at den rette profil er i besiddelse af en stærk socialfaglig forskningsprofil, gerne med baggrund i socialt arbejde, sociologi, statskundskab eller lignende og har solid erfaring med at lede større forskningsprojekter, søge eksterne midler, indgå i nationale og internationale forskningsnetværk og har gedigne undervisningskompetencer.
Primære arbejdsopgaver
Overordnet skal docenten være med til at udvikle, kvalificere og gennemføre forsknings\- og udviklingsprojekter samt understøtte et levende undervisningsmiljø i VIA. I samarbejde med kollegaer, praksis, private eller offentlige organisationer og andre videninstitutioner skal docenten bidrage til VIAs mål om at skabe fællesskaber, der får det bedste frem i alle. En vigtig del af arbejdet er også at involvere studerende, adjunkter og/eller lektorer i forsknings\- og udviklingsprojekter samt andre aktiviteter.
Derudover forventes docenten at varetage undervisning på relevante professionsuddannelser og/eller efter\- og videreuddannelser i ca. 30 % af den samlede arbejdstid.
Mere specifikt er arbejdsopgaverne at:
- designe og gennemføre praksisrettede socialfaglige forsknings\- og udviklingsprojekter
- udfærdige og bidrage til eksterne forskningsansøgninger
- bidrage til en faglig forskningsledelse, herunder vejlede og kvalificere yngre/mindre forskningserfarne medarbejdere gennem fx kollegial sparring
- publicere og formidle forskningsbidrag af høj kvalitet
- bidrage til Forskningscenter for social udsatheds faglige udvikling
- videreudvikle nationalt og internationalt samarbejde inden for dit faglige felt
- undervise og udvikle undervisning til professionsuddannelser/efter\-videreuddannelse.
Ansøgeren skal have en ph.d. eller tilsvarende kvalifikationer, samt:* besidde dokumenteret anvendelsesorienteret viden, herunder såvel teoretisk som empirisk indsigt, i forhold til relevante socialfaglige problemstillinger
- kan dokumentere solid forskningserfaring inden for sit faglige område, herunder erfaring med publicering af artikler, også i internationale tidsskrifter
- har erfaring med ledelse af kollektive forsknings\- og udviklingsprojekter, herunder solid erfaring med at søge eksterne midler
- har undervisningserfaring og erfaring med udvikling af undervisning/uddannelse
- har erfaring med vejledning, sparringsopgaver og kvalitetssikring af forskningsprojekter
- indgår i et eller flere forskningsnetværk.
Kort om Forskningscenter for social udsathed
Forskningscenteret har en samfunds\- og socialfaglig profil og samler hovedparten af VIAs forskning om social udsathed. I forskningscentret interesserer vi os både for udsathed blandt børn, unge og voksne. Vi anvender både kvalitative og kvantitative metoder, og teorier og analytiske perspektiver fra forskellige faglige discipliner. Centeret udfører anvendt og praksisnær forskning, der styrker VIAs uddannelser og skaber værdi for praksis. Forskningscenteret består af ca. 35 medarbejdere fra grund\- og efter\- og videreuddannelser samt forskningsledere og docenter, der er tilknyttet forskningscenteret. Læs mere om forskningscenteret på www.via.dk/fsu.
Yderligere information
Docenten ansættes i Forskningscenter for social udsathed med reference til centerlederen. Her vil docenten indgå i et team af både forskningsledere og andre docenter.
Hovedarbejdssted vil være Campus Aarhus N, men der vil kunne forekomme aktiviteter på VIAs øvrige lokaliteter, herunder især på Campus Aarhus C. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Vibeke A Frank på mail vfra@via.dk eller telefon 8755 0219\.
Ansøgning og bilag
Ansøg via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest d. 1\. juli 2026. Ansøgningen sendes til faglig bedømmelse hos et eksternt bedømmelsesudvalg, hvilket tager ca. fire måneder. Derefter afholdes ansættelsessamtaler med udvalgte kvalificerede kandidater. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48 og 49 2026\. Stillingen ønskes besat pr. 1\. januar 2027 eller efter aftale med kandidaten.
Ønsker du at søge stillingen vedhæft da følgende materialer til din ansøgning:
- CV indeholdende dokumentation for uddannelse/efteruddannelse, forskning, erhvervs\- og undervisningsmæssig erfaring, samt akademiske meritter og positioner.
- Publikationsliste inklusiv tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Disse tre publikationer bør fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten i prioriteret rækkefølge. Ansættelsesudvalg og bedømmelsesudvalget vil inddrage disse tre publikationer og deres indbyrdes prioritering i bedømmelsen, hvorfor valget gerne må være motiveret i ansøgningen.
- Refleksioner over undervisning. En kort beskrivelse af (max 1 A4\-side) på hvilken eller hvilke professionsuddannelser ansøgeren selv ser de 30 % undervisning kan foregå, herunder fx særlige kurser.
- En forskningsplan. Forskningsplanen må max fylde 3 A4\-sider og skal indeholde en beskrivelse af ansøgerens forskningsvisioner i forhold til stillingsopslaget. Planen kan også adressere følgende emner:
+ Nationale/internationale netværk og hvad de kan tilføre
+ Refleksion over ansøgers karriereudvikling
+ Fundingstrategi
+ Publicerings\- og formidlingsstrategi.
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen som docent i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27\. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie\- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27\. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Stillingen som docent er tidsbegrænset i 6 år med mulighed for forlængelse i 3 år. Eventuel tilbagegang til en lektorstilling vil bero på konkret aftale i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen som docent er uden højeste arbejdstid.
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med besættelse af stillingen. Der kan blive foretaget præselektion forud for bedømmelsesproceduren.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.*I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.*
*Læs mere om VIA University College på* *www.via.dk*
*Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:* https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Jobtype:
Tidsbegrænset
Frist:
01/07/2026, 16:59
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse :
01\-01\-2027
Lokation:
Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗