Barselsvikariat som underviser i pædagogik – VIA University College, Pædagoguddannelsen Aarhus
Pædagoguddannelsen Aarhus og Grenaa søger pr. 1\.10\.26 en barselsvikar á et års varighed med stærke kompetencer inden for pædagogik og professionens rammer og kontekst. Stillingen omfatter undervisning på den ordinære, sporskifte\- og merituddannelse samt deltagelse i udviklings\- og forskningsaktiviteter. Primært arbejdssted er Aarhus, men der må også forventes opgaver i Grenaa.
Dine primære opgaver
Dine primære opgaver vil være undervisning, vejledning og eksamination af studerende, hvilket kræver didaktisk planlægning, udvikling og evaluering af undervisningsforløb. Dertil får du opgaver i relation til praktik, studiemiljø og uddannelsens kvalitetsarbejde.
Underviser med særligt fokus på pædagogik, professionens rammer og kontekst
Du har en relevant pædagogisk eller samfundsfaglig kandidat\-, master\- og/eller ph.d.\-grad og gerne erfaring fra praksis.
Som underviser skal du bidrage til at kvalificere de studerende til at kunne skabe og udvikle pædagogiske miljøer, der fremmer børn, unge og voksnes medbestemmelse, udvikling, læring, trivsel og demokratiske dannelse.
Derudover lægger vi vægt på følgende:
- At du har en grundlæggende viden om pædagogik og formår at omsætte den til professionsrettet undervisning.
- At du har viden om kulturelle, politiske, juridiske og organisatoriske rammer. Du bidrager til at kvalificeres de studerende til at have viden om samfundsmæssige kontekster, demokrati og medborgerskab.
- Du arbejder sammen med de studerende omkring deres viden og kompetencer til faglige vurderinger, myndighedsudøvelse og kommunikation.
- Som en central del af undervisningen arbejder du også med praksisrettet didaktik og øvelser i at kommunikere, begrunde og træffe faglige beslutninger.
- Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring og ønsker at videreudvikle din pædagogik og didaktik i samspil med kollegaer med fokus på didaktiske planlægning, udvikling og evaluering af undervisningsforløb.
- Du har netværk i praksis og vil inddrage pædagogiske aktiviteter og tæt professionssamarbejde for at skabe de bedst mulige læringsbetingelser for de studerende. Sammen med de studerende har du fokus på deltagelse i fællesskaber på tværs ligesom du har fokus på de studerendes trivsel.
- Du er ansvarsbevidst og indgår professionelt i teamsamarbejde, faglige læringsfællesskaber og tværgående udviklingsopgaver. Du arbejder tæt sammen med kollegaer og har gode samarbejdsevner og tager ansvar for helhed og detaljer. Har gode digitale kompetencer og kan strukturere din arbejdstid\- og opgaver.
- Et professionelt og udviklingsorienteret fagmiljø
- Et engageret kollegialt fællesskab med fokus på faglig kvalitet
- Et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø.
Ansøgningsfrist: 9\. august 2026
Forventede samtaler: 17 august 2026
Tiltrædelse: 1\. oktober 2026
Send ansøgningen via nedenstående link. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
- Spørgsmål til procedure og ansættelsesproces:
- Spørgsmål til stillingen:
- Pædagogisk leder Janne Klok, tlf. 87553446
- Uddannelsesleder Jannie Moon Lindskov, tlf. 87 55 34 51
Der er tale et barselsvikariat med en arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Der kan forekomme arbejde aften og weekender.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie\- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner nr. 414 af 27/04/2025\.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link:
Pædagoguddannelsen \- Læs til pædagog på VIA \- Find uddannelsen her \| VIA
Om VIA University College
*VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.*
*Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.*
*VIA i runde tal: 18\.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30\.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter\- og videreuddannelsesforløb. 2\.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.*
*Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:* *https://via.career.emply.com/persondatapolitik*
*VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.*
*Læs mere om VIA University College på* *http://www.via.dk/**.*
*Om pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå:*
*Pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå optager omkring 600 studerende årligt. Vi tilbyder en stilling i en ambitiøs og dynamisk uddannelsesinstitution præget af forandringer og tilpasning til de krav, der stilles til en moderne uddannelsesinstitution, et engageret underviserkollegium med 65 undervisere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.*
Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link: Pædagoguddannelsen \- Læs til pædagog på VIA.
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Jobtype:
Tidsbegrænset
Frist:
09/08/2026, 16:59
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse :
01\-10\-2026
Lokation:
Ceresbyen, 8000, Aarhus C, Denmark
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗