Senior Manager til afdeling med en bred vifte af fagligheder og ansvarsområder Lokation : Virum Ansøgningsfrist : 10-10-2026
Vi leder efter en Senior Manager, der kan favne bredt, lede nærværende og tænke nyt. Du er typen, der naturligt samler forskellige fagligheder, skaber solide samarbejder og får mennesker til at gå samme vej.
*”Du navigerer ubesværet mellem medarbejdere, ledere og interessenter, holder et skarpt øje på økonomien og udfordrer eksisterende arbejdsgange og beslutninger, når de kan gøres bedre. Du gør det med faglig tyngde, høj integritet og en lige til og jovial tilgang, der skaber tillid og følgeskab”,* siger Jesper Bruhn Thomsen, Vice President.
Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på nexel.dk.
I afdelingen for Plan og Support (en del af funktionsområde Drift og Udførelse)
venter 25 kolleger på at byde dig velkommen. Afdelingen består at både økonomer, proceskonsulenter, supportere, asset managere og systemspecialister.
Afdelingen har primært ansvar for:
- Vedligeholdelses\- og produktionsplaner på tværs af funktionsområdet
- Sikre produktionsoverblikket for funktionsområder
- Asset management for driftsområdet
- Proces forbedringer og forankring
- Belastningsanalyser og øvrige driftsforhold i elnettet
- Den samlede økonomi i hele Drift og Udførelse
- KPI styring i funktionsområdet
Med rollen som Senior Manager for Plan og Support følger et tungt økonomisk ansvar for hele funktionsområdet Drift og Udførelse i Nexel. Herunder budgetlægning, administration og opfølgning på områdets KPI’er og løbende afstemning over mod Cerius\-Radius mht. produktionsmål.
Som person får du energi af at være sammen med mennesker og danne vigtige relationer, der er med til at skabe resultater. Du mener, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab, og du er med til at sætte retning, når der skal skabes forbedringer.
Vi forestiller os, du kommer med
- Min 2\-3 års ledererfaring af afdelinger med flere typer fagligheder og personprofiler
- Ingeniør, maskinmester, elinstallatør eller anden relevant uddannelse
- Erfaring med økonomistyring af store budgetter
- Erfaring med Asset Management og produktionsstyring.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk\-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Bruhn Thomsen på 51 58 07 92\.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.
For at sikre gældende GDPR\-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
\#nexel
Dette opslag er fra Indeed. Se originalopslag ↗