Rekrutteringskonsulent
*Hej,*
*Jeg hedder Jo, og jeg er ansvarlig for vores rekrutteringsteam i Magasin. Til årets juleindsats søger vi en ny kollega, som har lyst til at få værdifuld erfaring inden for HR og rekruttering, samtidig med at du bliver en del af vores store fælles indsats om at skabe en fantastisk oplevelse for vores kunder i juleperioden.*
*Jeg glæder mig til at høre fra dig, der elsker at tale med mennesker, trives i et højt tempo og motiveres af at gøre en forskel for både kandidater og vores forretninger. Julen er årets mest ikoniske periode i Magasin. Det er her, vores forretninger summer af liv, kunder og aktivitet, og derfor skal vi på kort tid ansætte over 600 juleassistancer til vores lokationer på tværs af Danmark.*
Som rekrutteringskonsulent bliver du en vigtig del af vores rekrutteringsteam i perioden 1\. september til 18\. december 2026\. Du kommer til at få hands\-on erfaring med hele rekrutteringsprocessen og bliver involveret i alt fra kandidatkontakt og screening til afholdelse af gruppesamtaler og administration.
Du får base på Kongens Nytorv, hvor du bliver en del af et engageret team, der fungerer som internt rekrutteringsbureau for hele Magasin.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Screening af ansøgninger
- Indkaldelse til samtaler
- Kandidatkommunikation og opfølgning
- Afholdelse af gruppeinterviews
- Administration i vores rekrutteringssystem
- Sikring af gode kandidatoplevelser gennem hele processen
- Ønsker at opbygge erfaring inden for HR og rekruttering
- Har interesse for mennesker, kommunikation og rekruttering
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Er serviceminded og trives med at tale med mange forskellige mennesker
- Har lyst til at lære nyt og tage ansvar
- Motiveres af et højt tempo og kender til retail fra tidligere arbejde
Rollen og dit kommende team
Vores mål er at levere rekrutteringsforløb, der er professionelle, effektive og værdiskabende for både kandidater og ledere. Vi kombinerer godt købmandskab med en stærk menneskelig tilgang og tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, engagement og ordentlighed.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det sjovt – også når tempoet er højt.
Derfor skal du vælge Magasin
Hos Magasin får du en unik mulighed for at:
- Opbygge praktisk erfaring inden for HR og rekruttering
- Arbejde med rekruttering i stor skala
- Opleve den særlige energi og dynamik, der kendetegner Magasin i juletiden
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Jo Thillemann
Team Lead, Talent Acquisition
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗