Marketing Specialist, International
Marketing Specialist, International
=======================================
Marketing Specialist, International
Brænder du for at skabe stærke marketingløsninger, der understøtter internationale salgsteams og styrker vores position på tværs af markeder?
Hos Good Food Group søger vi en Marketing Specialist, som kan udvikle, koordinere og eksekvere salgsunderstøttende marketingaktiviteter til vores internationale forretning.
Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både vores internationale salgsteams og kategoriorganisationen og får en central rolle i at sikre, at vores kataloger og digitale indhold er relevante, professionelle og kommercielt stærke.
Rollen understøtter både den internationale forretning og Good Food Group Corporate.
Om jobbet
Som Marketing Specialist, International bliver du ansvarlig for at omsætte kommercielle prioriteter til konkrete markedsføringsaktiviteter og materialer, der skaber værdi i dialogen med kunder, distributører og samarbejdspartnere på tværs af internationale markeder.
Du får en spændende rolle som arbejder tæt sammen med salg, category management, det grafiske team og øvrige stakeholders for at sikre en ensartet og professionel markedsføring af Good Food Group og vores kategorier.
Dine primære ansvarsområder bliver…
*Kataloger, salgsunderstøttende materialer og messer*
Udvikle, koordinere og vedligeholde kataloger, onepagers, produktoversigter, præsentationer og øvrige materialer, der understøtter det internationale salgsteam i dialogen med kunder og distributører på udvalgte markeder. Du supporterer ligeledes med marketingmaterialer og praktisk koordinering i forbindelse med internationale messer (fx PLMA) og mindre lokale messer hos vores kunder.
*Digital synliggørelse*
Udvikle og koordinere content til at promovere GFG på internationale markeder på digitale platforme, i kundematerialer og kampagner bl.a. tekst og video, storytelling og nyhedsindhold
*GFG corporate website*
Ansvar for løbende opdatering, udvikling og kvalitetssikring af GFG corporate website, herunder indhold, struktur, visuel præsentation og koordinering med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.
*Projektledelse og intern koordinering*
Skabe og drive fremdrift på prioriterede marketingprojekter og sikre koordinering mellem BU International \& Export B2B, Category organisationen, Grafisk team, Produktudvikling og øvrige interne stakeholders.
*Samarbejde med eksterne leverandører*
Koordinere med trykkerier, bureauer, fotografer og øvrige eksterne samarbejdspartnere omkring udvikling, produktion og opdatering af internationale materialer og digitalt indhold.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en marketingrolle, hvor du har arbejdet med både projektledelse, contentudvikling og koordinering på tværs af mange interessenter i mindst 3 år. Branchen er ikke afgørende, men erfaring med FMCG er en stor fordel.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med udvikling af salgsmaterialer og kommerciel kommunikation.
- Er stærk til at skabe struktur og drive opgaver sikkert i mål.
- Har interesse for internationale markeder og evner at tilpasse budskaber til forskellige målgrupper.
- Har erfaring med digital markedsføring, websites og sociale medier.
- Trives med mange samarbejdsflader og formår at skabe fremdrift i komplekse projekter.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for både detaljer og helhed.
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
- En central rolle med stor indflydelse på vores internationale marketingindsats.
- En varieret hverdag med både strategiske og operationelle opgaver.
- Tæt samarbejde med kolleger på tværs af lande, funktioner og forretningsområder.
- Et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde, entreprenørånd og handlekraft.
- Arbejdsplads på vores skønne hovedkontor tæt på motorvejsafkørslen i Vejle
- Gode forhold med kantineordning, pensionsordning og sundhedssikring.
Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Director Jam\+\+, Rikke Skovlund, på mobil 29 28 39 01\. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning hurtigst muligt.
Om Good Food Group
*Good Food Group er en international virksomhed, der blev grundlagt i Danmark i 1951\. Gennem alle årene har vi stået for vækst og innovation – både i Danmark og internationalt. Fra grundlæggelsen og frem til januar 2019 var vi en familieejet virksomhed. I dag er vi ejet af den danske kapitalfond Maj Invest.*
*Vi fremstiller, importerer og sælger en bred vifte af konventionelle, økologiske og plantebaserede kvalitetsfødevarer – både under vores egne brands og som private label\-løsninger.*
*Vores produkter sælges på 75 markeder over hele verden, og vi er en erfaren og betroet løsningspartner med fokus på at udvikle produkter baseret på vores kunders og forbrugeres behov – for derigennem at skabe størst mulig værdi.*
Lokation:
Vejle
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
Løbende
Dette opslag er fra Indeed. Se originalopslag ↗