Forretningsorienteret Junior Controller
Forretningsorienteret Junior Controller
SOS International søger en nysgerrig junior Controller til vores Finance afdeling i Aarhus.
Financeafdelingen er et shared servicecenter, som supporterer den danske og norske vejhjælpsforretning. Du bliver en del af Finance\-teamet i Aarhus, som består af 20 kolleger.
Om jobbet
SOS International er den førende assistancevirksomhed i Norden. Via alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland, tilbyder SOS International akut personlig assistance over hele verden 24/7/365\. Den danske organisation vil udvikle sig betydeligt de kommende år. Finance har en central rolle i denne udvikling, og det forventes, at du bliver en aktiv deltager i det arbejde.
Er du i starten af din økonomikarriere og klar til at tage næste skridt? Har du flair for tal, er nysgerrig på analyse og motiveret for at udvikle dig inden for controlling og budgetopfølgning? Så tilbyder vi et unikt job med stor læringskurve og mulighed for at vokse med ansvar.
Dine arbejdsopgaver
Som Junior Controller vil du få en bred rolle, hvor du både løser faste driftsopgaver og udvikler dig ind i mere analytiske og kontrollerende funktioner. Du vil få tæt sparring og oplæring af erfarne
kolleger, og der er god mulighed for løbende at påtage dig mere ansvar.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Månedsafslutning og rapportering i en assisterende og afstemmende rolle
- Driftsøkonomiske analyser samt controlling\-opgaver i tæt samarbejde med teamet
- En datadrevet tilgang med fokus på at omsætte tal og analyser til konkrete indsigter
- Opfølgning på debitorer og kreditorer samt håndtering af økonomiske data
- Indberetninger til offentlige myndigheder, herunder Danmarks Statistik mv.
- Opfølgning på KPI’er og bidrag til løbende performanceopfølgning i afdelingen
- Ad hoc\-opgaver og projekter, herunder intern organisatorisk support
- Har 2\-3 års erhvervserfaring og en økonomisk baggrund som f.eks. finansøkonom, finansbachelor, HA eller revisorassistent
- Er grundig, nysgerrig og arbejder systematisk
- Har lyst til at udvikle dig professionelt inden for controlling og økonomistyring
- Har et godt greb om Excel og gerne interesse for databehandling
- Vi arbejder i Axapta men skifter til Microsoft Dynamics 365 i kommende år
- Gode engelske sprogkundskaber.
SOS International tilbyder den rette kandidat:
- Et godt arbejdsmiljø i en dedikeret organisation med stor frihed og fleksibilitet i hverdagen, med mulighed for hjemmearbejde.
- Løn efter kvalifikation, herunder pension, fritvalgsordning og sundhedsforsikring
- Fri parkering ved firmaets adresse og mange muligheder med offentlig transport
- Kantineordning, fri frugt, god kaffe og massageordning
- Aarhus\-kontoret har en aktiv personaleforening, som både arrangerer fester, sportsaktiviteter og spændende tilbud som fx sæsonkort til forlystelsesparker m.v.
- En solid og sund virksomhed med mange års stabil drift
- En virksomhedskultur med høj faglighed, og altid med plads til et godt grin
Kontakt Finance Manager, Jacob Holmen på jacob.holmen@sos.eu, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi læser løbende ansøgningerne og inviterer også løbende til samtale, og vi vil derfor lukke processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi sigter efter opstart snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Hjemmeside
sos.eu
Arbejdssted
Aarhus
Kontakt
Jacob Holmen
Finance Manager
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗