Bliv Senior data governance-specialist til Property Financing Technology
*Motiveres du af at arbejde med data governance i den finansielle sektor? Har du solid erfaring med data governance, og vil du gerne være med til at drive data governance agendaen i samarbejde med dygtige kolleger? Så er dette en spændende mulighed for dig. I Property Financing Technology er vi i gang med at implementere data governance, og til dette vigtige arbejde leder vi efter en dygtig* Senior data governance\-specialist.
Nykredit\-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som Senior data governance\-specialist.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Sikre data lineage og datakvalitetsmålinger på tværs af IT\-løsninger.
- Indgå i tekniske drøftelser vedrørende autoritative og betroede kilder.
- Dokumentation af datagovernance arbejdet i Ab Initio.
- Indgå i tæt samarbejde med datadomæne\-ejerne og datadomæneansvarlige i implementeringen af data governance.
- Indgå i tæt samarbejde med afdelingen Data Enablement i forhold til rammer, regler og retningslinjer.
- Bidrage til anvendelse af AI i datagovernance arbejdet, herunder agere vidensperson og foreslå forbedringsforslag til bl.a. datakvalitetsmonitorering.
- Bidrage til at øge viden om data governance på tværs af Nykredit\-koncernen.
Til at bidrage til dette arbejde, har vi brug for en struktureret og dygtig specialist der motiveres af både at sætte retning og være praktisk udførende i samarbejde med gode kolleger. Det vil være en fordel, hvis du har en dyb viden om data governance, datakvalitet og forstår betydningen samt værdien af effektiv data governance. I Nykredit\-koncernen er der mulighed for at gøre en forskel, og du kan være med til at påvirke fremtiden på området. En god indsats kræver gode kommunikations\- og samarbejdsevner, da viden på området skal formidles til kolleger på tværs i organisationen. I denne stilling skal man være detaljeorienteret og samtidig kunne navigere mellem dét og et mere overordnet strategisk perspektiv. Erfaring med finansielle data vil være en fordel, da arbejdet er centraliseret omkring dette.
Erfaring og uddannelse:
- Du har en kandidatgrad inden for finans, IT eller lign.
- Du har mindst et par års erfaring med praktisk implementering af data governance \- gerne fra en finansiel virksomhed.
- Du har en forståelse for de myndighedskrav, der er på området, og hvordan de påvirker den måde, vi arbejder med data.
Dit nye team
Property Financing Technology er et af de største områder i Nykredit\-koncernen med rigtig mange data, processer og IT\-løsninger. Vi har blandt andet udviklet Ny Realkredit Platform (NRP) med over 100 API’er og med integrationer til datacentraler og partnerbanker. På tværs af IT\-porteføljen skal data lægges under governance, og vi er i fuld gang med dette.
Rollen kan placeres i enten København eller Aalborg.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør og Development Manager Christian Rasmussen på tlf. 21 28 98 18, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
*Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.*
Ansøgningsfrist
21\.06\.2026
By
Aalborg/København
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗