Workforce Management Specialist
Har du lyst til at få en central rolle i udviklingen af vores workforce management set up i en af Danmarks største hotelkoncerner? Trives du med både systemer, undervisning, udvikling og support på tværs af vores hoteller og hostels? Og har du samtidig styr på overenskomster, ferieregler og forskellige medarbejdergrupper på tværs i organisationen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en Workforce Management Specialist, der kan videreføre og udvikle vores arbejde inden for workforce management. Efter en grundig overlevering får du ansvaret for at optimere vores vagtplanering\- og tidsregistreringssystem, Quinyx, samt at sikre effektive og compliant processer på tværs af organisationen.
Du bliver en del af HR\-afdelingen og vil arbejde tæt sammen med HR Partnere, HR Specialist, Head of HR samt vores Lønafdeling. Vi har base på Group Office på Nybrovej i Gentofte, men du vil også besøge og arbejde fra vores hoteller og hostels i København og Aarhus.
Rollen er central for at sikre en effektiv drift og en professionel håndtering af arbejdstid, planlægning, kontrakter og løngrundlag.
En rolle med både drift og udvikling
Stillingen rummer både daglig systemsupport, drift og et stort udviklingsansvar. Fordelingen er cirka som beskrevet nedenfor, men det vil variere fra periode til periode.
60% systemsupport og drift
- Daglig support og sparring med ledere i brugen af Quinyx
- Kvalitetssikring af vagtplanlægning i henhold til overenskomst og lovgivning
- Udfærdigelse af kontrakter
- Tæt samarbejde med lønafdelingen i forbindelse med lønkørsel ift. afregning af fravær
- Opgaver relateret til feriehåndtering og arbejdstidsregler
- Implementering af nye versioner og funktioner i Quinyx
- Videreudvikling og optimering af workforce\-processer
- Automatisering af manuelle arbejdsgange og kontraktflows
- Undervisning og onboarding af ledere så systemet anvendes optimalt
- Sparring med interne og eksterne samarbejdspartnere bl.a. ift. korrekt systemopsætning i forhold til overenskomst og gældende regler
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med Quinyx eller et tilsvarende vagtplanlægningssystem
- Har solid forståelse for overenskomst og arbejdstidsregler \- især 3F og HK \- samt udfærdigelse af kontrakter
- Har arbejdet med implementering eller videreudvikling af systemer
- Arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret med sans for detaljen
- Trives med at undervise og formidle systemforståelse til ledere
- Er åben, relationsskabende og samarbejder naturligt med kolleger og samarbejdspartnere på tværs af organisationen
- Gerne har erfaring fra hotel\-, service\- eller oplevelsesbranchen
- Formulerer dig sikkert på dansk og har et godt niveau i både skriftlig og mundtlig engelsk
Du bliver en del af en ambitiøs HR\-afdeling med høj faglighed, der fokuserer på kvalitet, udvikling og tæt samarbejde med hoteller og hostels. Samtidig vægter vi et uformelt arbejdsmiljø højt, hvor der er plads til humor, gode relationer og et stærkt fællesskab. Vi trives i hinandens selskab og tror på, at de bedste resultater skabes, når vi både arbejder godt sammen, og har det sjovt undervejs. Rollen giver dig mulighed for at præge både systemer og processer og samtidig være nøgleperson i arbejdet med at sikre en effektiv og fremtidssikret workforce management\-struktur.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, sundhedsforsikring og en god pensionsordning. Derudover har vi en aktiv personaleforening, attraktive personalegoder, eget fitnesscenter og fysioterapeut, lækker morgenmad\- og frokostordning samt gode rabatter på overnatning på alle vores hoteller og hostels til dig og din familie.
Tiltrædelse
Tiltrædelse er 1\. september 2026\.
I den første periode vil du arbejde tæt sammen med vores nuværende Workforce Management Specialist i en grundig side\-by\-side overlevering. Hermed får du mulighed for at lære rollen, processerne og organisationen indefra, inden du overtager det fulde ansvar.
Mangfoldighed og inklusion
Vi opfordrer alle \- uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund \- til at ansøge om arbejde hos os i Arp\-Hansen Hotel Group.
Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere.
Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder målrettet for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
Application due
26\-06\-2026
Start date
01\-09\-2026
Position category
Administration og teknik
Position type
Fuldtid
Homepage
http://www.arp\-hansen.dk
Questions regarding the position
====================================
Ewa Axelsson
Head of HR
Arp\-Hansen Hotel Group er en familieejet virksomhed med central beliggenhed i København og Aarhus. Vi har over 5000 værelser, 60\+ mødelokaler og en kongressal. Vores hoteller udgør cirka 20 % af Københavns værelseskapacitet og omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Copenhagen Strand, Imperial Hotel, The Square, Tivoli Hotel \& Congress Center, Copenhagen Island, Gentofte Hotel, 4 Wakeup Copenhagen hoteller samt to luksushostels, Steel House Copenhagen og Next House Copenhagen.
Vores målsætning er at være blandt de bedste i branchen, når det kommer til kvalitet, service og tilfredshed. På vores kontor i Gentofte er vi omkring 100 kolleger, der dækker forskellige støttefunktioner inden for Sales, Marketing \& Brand, HR, Central Group Sales \& Reservations, Sustainability, Supply Chain, Finance og IT. Vores opgave er at give vores kolleger på hotellerne den bedste support, så vi sammen kan fokusere på at give vores gæster de bedste oplevelser.
Siden vores begyndelse i 60'erne har vi været familieejet, og det er familien Arp\-Hansens værdier, der i dag udgør grundlaget for vores virksomhed. Vi behandler vores medarbejdere ordentligt, vi stræber altid efter udvikling og sammen er vi alle en del af familien. Alle vores hoteller og hostels er Green Key certificerede hvilket, sammen med øvrige bæredygtige initiativer, bekræfter vores høje fokus på bæredygtighed.
Tillid, nærvær og at være ambitiøs – vores tre værdier, som afspejler, hvordan vi arbejder i Arp\-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at vi vokser, tager mere ansvar og får større arbejdsglæde, når vi bliver vist tillid – og får hjælp, når vi har brug for det. Nærvær indebærer at være til stede og udvise ægte interesse for både kolleger og gæster på vores hoteller og hostels. At være ambitiøs er en naturlig del af at drive forretning. Det er ganske enkelt mere givende, altid at forsøge at gøre tingene lidt bedre.
Hos Arp\-Hansen Hotel Group ser vi dig som den person, du er. Vi er sikre på, at du vil føle dig hjemme hos os, for når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. "Lad din karriere komme hjem."
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗