Testmanager til datacenterprojekt i Danmarks ledende energikoncern Lokation: Virum Ansøgningsfrist: 14-06-2026
Vil du være med til at planlægge, styre og facilitere testen i vores Datacenterprojekt?
Så er du måske vores nye Testmanager som kan hjælpe os i mål med testen på dette store projekt.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 2 år, og vi vil selvfølgelig indgå i en dialog omkring andre potentielle muligheder i Andel\-koncernen i god tid inden udløb.
"*Som testmanager i Datacenter projektet får du mulighed for at skabe struktur og sikre kvalitet i nogle meget komplekse opgaver og processer. Du vil indgå i et velfungerende team med dygtige kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og respekt. Det er en rolle, hvor du både får ansvar og frihed – og hvor din indsats virkelig gør en forskel*” siger Projektleder Annette Wulff Sørensen
Velkommen til IT\-Teststyring og \-udvikling
Du bliver en del af IT\-Teststyring og \-udvikling, et team på 5 meget erfarne Testmanagers, som er en del af vores afdeling IT\- og Digital Innovations. Du får primær lokation i Virum, men du skal forvente også at skulle besøge vores andre lokationer i Haslev, Svinninge og Ballerup i forbindelse med projektet.
Afdelingens rolle er at understøtte vores IT\-projektarbejde og sikre, at testen i de enkelte projekter bliver planlagt og gennemført efter aftale. Desuden arbejder vi på at test som område bliver modnet. Her vil du være med til at sørge for at afdelingen bliver forankret i koncernen, og du vil være med til at modne koncernen og den måde, vi bruger test på. Vi har afdelingsmøder hver anden uge, og samles udenfor de normale rammer til teamaktiviteter 1\-2 gange om året.
”*Du kommer til at være med til at drive testen i vores Datacenterprojekt, og dermed gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling – og dertil får du også en masse fantastiske kolleger både i og udenfor teamet*” fortæller afdelingsleder Søren Wassard.
Orkestrer testen fra A til Z
Som testmanager på projektet er du medansvarlig for styring af testen igennem hele projektet. Det er dig, sammen med en af vores andre Testmanagers, der udarbejder testplaner og sørger for bemanding af testpersonale. Samtidig er du ansvarlig for, at testen altid lever op til de gældende standarder i Andel.
Du vil blandt andet samarbejde med projektledere, forretningen, procesfolk, arkitekter, infrastruktur og andre relevante profiler. Her sikrer du, at de rigtige interessenter inddrages i de rigtige faser af testen.
Dermed kommer din hverdag til at gå med at:
- sætte rammerne for testarbejdet i projektet
- udarbejde relevante testartefakter, herunder planer og rapporter
- sikre, at testmiljøer og testdata lever op til projektets krav
- facilitere risikoworkshops samt dokumentere og arbejde ud fra en risikobaseret tilgang
- være sparringspartner for alle relevante projektmedarbejdere og undervise både projektledelsen og forretning i test og brugen af testværktøjer
- følge op på afvikling af test og rapportere omkring status, observeret kvalitet og andre relevante datapunkter
Det vigtigste er, at du er en dygtig testmanager. Det kan man blive på mange måder, og den rigtige personlighed er helt essentiel. Du er bl.a. altid klar på at kaste dig ud i nye ting og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs. Samtidig kan du altid holde hovedet koldt når tingene brænder på, er pragmatisk og frisk på en mere filosofisk snak om test. Og så brænder du for testfaget, har erfaring, er udadvendt, kan tale med alle og er enig i at man lærer hele livet.
Det er en fordel, at du har en videregående uddannelse, da der er brug for, at du har en analytisk tilgang og evnerne til at omsætte teori til praksis, men det er ikke et krav.
Desuden:
- har du en ISTQB Advanced Test Manager certificering, en lignende certificering eller er i stand til at dokumentere en tilsvarende viden
- har du erfaring med testmanagement i større projekter
- har du praktisk erfaring med test
- taler og skriver du dansk flydende og kan engelsk på forretningsniveau
- erfaring inden for energibranchen, med opbygning af datacentre eller lignende teknisk erfaring
- anden relevant certificering, måske ISTQB CTFL Agile Tester Extension, ISTQB ATLaS, iSQI CAT eller iSQI PAQ.
Hos os bliver du en del af en koncern, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk\-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved sammenhold og relationer der bunder i tillid. Læs mere om vores kultur og personaleforhold under “karriere” på hjemmesiden: andel.dk.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steffen Mosegaard Christiansen på 41 96 48 65\.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR\-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
\#Andel \#LI\-Hybrid
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗