Restaurant Supervisor til morgenmadsrestaurant, Phoenix Copenhagen
Vi søger en engageret og serviceminded Restaurant Supervisor til hotellets travle morgenmadsrestaurant.
I rollen bliver du både en vigtig del af den daglige drift og en ansvarlig leder for teamet. Du vil have ansvar for den daglige koordinering, vagtplanlægning samt sikre, at vores gæster altid mødes med høj service og kvalitet.
Dine arbejdsopgaver
- Daglig ledelse og koordinering af morgenmadsteamet
- Deltage aktivt i den daglige drift og service
- Vagtplanlægning og bemandingsstyring
- Bestilling af varer og lagerstyring
- Planlægning og optimering af den daglige drift
- Sikre et højt serviceniveau over for vores mange internationale gæster
- Samarbejde med hotellets øvrige afdelinger
- Har erfaring fra restaurant\-, hotel\- eller morgenmadsdrift
- Trives i et travlt og internationalt miljø
- Er ansvarsbevidst, struktureret og god til at motivere andre
- Har fokus på service, kvalitet og gæsteoplevelser
- Taler og forstår dansk og engelsk
- Har erfaring med eller kendskab til Quinyx vagtplanlægningssystem (en fordel)
- Har erfaring med eller kendskab til INFOR og Micros Fidelio (en fordel)
- En spændende og alsidig stilling i et internationalt hotelmiljø
- Mulighed for at præge den daglige drift
- Et stærkt team og gode kollegaer
- 37 timer pr. uge
- Opstart hurtigst muligt
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund – til at ansøge om arbejde hos os i Arp\-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere. Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
Application due
14\-06\-2026
Start date
Start hurtigst muligt
Position category
Restaurant
Position type
Fuldtid
Homepage
http://www.phoenixcopenhagen.dk/
Questions regarding the position
====================================
Julie Heinen
General Manager
33959500
På Phoenix Copenhagen er der kræset for de mindste detaljer. Stilen er elegant luksus med et moderne tvist. I den gamle og charmerende bygning mærker man historiens vingesus kun et par minutters gåtur fra Kongens Nytorv og Københavns mange andre attraktioner.
Bliver du en del af Arp\-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige – og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.
I Arp\-Hansen Hotel Group arbejder vi for at fremme bæredygtig turisme. Det gør vi ved at integrere ansvarligt forbrug og produktion i vores virksomhedsdrift. Det gælder i vores valg af leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst i vores egne handlinger. Vi anvender FN's verdensmål som ledetråd med særlig vægt på målene 8 og 12\. Vi er nemlig helt bevidste om, at alle skal behandles ordentligt \- gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst kloden.
Hos os ser vi dig, som den du er. Og derfor er vi sikre på, at du vil føle dig hjemme. For når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. Det er det, alting handler om i Arp\-Hansen Hotel Group. Lad din karriere komme hjem. Læs mere på www.arp\-hansen.dk/karriere.
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗