Københavns Universitet søger kontorchef til KU Engagement
Vil du stå i spidsen for aktiviteterne i Københavns Universitets historiske hjerte og styrke dialogen mellem forskning og omverden? Vi søger en visionær kontorchef, der kan drive den strategiske udvikling og daglige drift af KU Engagement – vores formidlingsplatform i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.
*Om jobbet*
Som kontorchef for KU Engagement får du ansvaret for at lede og udvikle rammerne i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. Din opgave er at sikre, at de unikke historiske lokaler fungerer som en moderne og attraktiv platform for formidling af universitetets forskning og samspil med omverdenen. Huset afholder ca. 170 arrangementer og tager i mod godt 40\.000 betalende gæster om året.
Dine primære ansvarsområder
- Strategi og planlægning: Du har ansvaret for at udarbejde strategier, planer og sikre løbende afrapportering af aktiviteter og økonomi til internt brug.
- Personaleledelse: Du får det direkte ledelsesansvar for et team bestående af fire faste medarbejdere og ni studentermedhjælpere.
- Udvikling af aktiviteter: Sammen med medarbejderne skal du udvikling og optimere arrangementer, udstillinger og øvrige aktiviteter. Dette indebærer også ansvar for drift af butikken, omvisninger og podcasts som f.eks. ”Verden forsøgt forklaret”.
- Samarbejde og netværk: Du skal opbygge og vedligeholde strategiske samarbejder både internt på Københavns Universitet og med eksterne interessenter.
Vi søger en erfaren leder, der har styr på driften og mod på at tænke innovativt for at sikre fremdrift i en kompleks organisation.
Faglige kvalifikationer:
- Solid erfaring med ledelse, personaleudvikling og drift af en organisation.
- Erfaring med strategisk udvikling og styring af formidlingsaktiviteter samt budgettering og økonomisk planlægning.
- Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
- Du har evnen til at lede dig selv og andre og er en stærk relationsbygger.
- Du tænker strategisk og innovativt og kan udvikle kreative løsninger.
- Du er løsningsorienteret, tager initiativ og bevarer overblikket under pres.
- Du er en god lytter, der forstår brugernes behov og kommunikerer med respekt og forståelse.
- Du har blik for, og formentlig også erfaring med, at skabe koblingen mellem live\-formidling og digital formidling.
En enestående arbejdsplads i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde fra 1861\.
Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder med alt fra podcasts og særarrangementer til daglige omvisninger, som gør universitetets viden tilgængelig for alle.
Samtidig indgår du som kontorchef i kommunikationsledelsen i KU Kommunikation, der tæller seks andre kommunikationsteams under vicedirektøren for kommunikation.
Arbejdssted: Fiolstræde 1, 1171 København K.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1\. september 2026 eller snarest derefter.
Hvis du har en akademisk uddannelse vil ansættelsen ske i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten hvor indplaceringen vil være som chefkonsulent med personaleledelse.
Hvis du ikke har en akademisk uddannelse vil ansættelsen ske i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10\-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftalen for IT\-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste hvor indplaceringen vil ske i løngruppe 4 eller i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer \- Det Statslige Område (OAO\-S\-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It\-medarbejdere (HK) hvor indplaceringen vil ske i løngruppe 4, alt efter kompetencer og erfaring, eller anden relevant overenskomst.
Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "" nederst i opslaget) senest den 12\. juni 2026\.
Ansættelsessamtaler vil finde sted uge 26\.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Friis, hefr@adm.ku.dk, tlf. 20 56 91 12\.
Københavns Universitet giver sine knap 10\.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 12\-06\-2026
Ansættelsesdato: 01\-09\-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: KU Kommunikation
Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie\-valg
Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie\-valg.
Klik her for at redigere dine cookie\-indstillinger.
Kategori: Markedsføring
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗