via indeed · 5. juni 2026 ·for 1 dag siden

IT-sikkerheds- og compliance manager til FE's cyberopgave

Forsvaret
København Fuldtid
126 flere job i København.
Upload dit CV og se hvilke der virkelig passer til dig.
Upload CV

*Er du en dygtig generalist med stærke evner inden for risikobaseret compliance og design af konkrete sikkerhedsløsninger? Brænder du for at gøre en forskel for Danmarks sikkerhed?*

Så er det muligvis dig, vi søger til at støtte compliance i vores cybersektor.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig

Teamet du vil indgå i, har til opgave at drifte og udvikle systemer og netværk, der understøtter FE’s cyberopgave. Du vil spille en central rolle i arbejdet med at støtte generelle complianceopgaver i cybersektoren, og med at levere løsningsforslag, der gør compliance til en aktiv sikkerhedsfunktion.

Med dygtige kolleger vil du indgå i et godt og tæt samarbejde, og bidrage til videndeling og metodeudvikling med kollegaer på tværs af FE. Du vil være den primære drivkraft på risikobaseret compliance inden for cyberområdet, og det forventes, at du kan drive processen frem på en overordnet defineret opgave.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Udforme, opdatere og implementere interne retningslinjer, som er tilpasset sikkerhedskrav og forretningsbehov

  • Bidrage til at forretningsnære IT løsninger gennemgår en risikobaseret compliancevurdering før produktionssætning

  • Gennemføre og koordinere risikovurderinger og compliance audits samt identificere, dokumentere og følge op på afvigelser

  • Arbejde sammen med jura, IT\-sikkerhed og forretning for at sikre helhedsorienteret compliance
Du og din baggrund er vigtig

Du har en videregående uddannelse i IT\-sikkerhed, informationsvidenskab, jura, økonomi eller lignende. Du har som minimum et par års erfaring fra en compliance\-eller IT\-sikkerhedsrolle, gerne i den offentlige sektor eller inden for kritisk infrastruktur, hvor du kan dokumentere at have arbejdet med mindst én anerkendt risikostyringsramme.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • Kendskab til cybersikkerheds\-governance

  • Interesse for cybersikkerhed generelt

  • Kendskab til netværk, cloud tjenester og DevSecOps
Som person er du nysgerrig, detaljeorienteret og systematisk. Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være i løbende dialog og sparring med kolleger.

Din tilgang til dine opgaver er metodisk og du kan systematisere og dokumentere relevant viden.

Det falder dig naturligt at være en del af et team med et blik for, at teamets resultater afhænger af en fælles indsats. Du kan modtage og omsætte konstruktiv feedback, og bidrager samtidig til et uformelt, behageligt og inspirerende arbejdsmiljø.

Din nye arbejdsplads

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer

Løn\- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen

Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 25\. juni 2026\.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted løbende og stiler mod en ansættelse fra den 1\. september 2026\. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR\-partner på 23305@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe\-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Fakta

Ansøgningsfrist25\-06\-2026

Tiltrædelsesdato01\-09\-2026

StillingstypeTest, Kvalitet og Sikkerhed

ArbejdsstedKøbenhavns omegn

Markedet for denne type stilling

Lignende stillinger
126
Ledelse-stillinger i København
Fuldtid
77%
af Ledelse-stillingerne i Danmark
Remote muligt
7%
af Ledelse-stillingerne
Forsvaret

22 open positions · København, Nordsjælland, Østjylland

📊 Ledelse · Danmark
368
active jobs
10.3%
Remote
Ø 3d
avg. online
Top skills in demand
ExcelERPISOBudgetKPICRMB2BLeanAgileSAP

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange Ledelse-job findes der i København?
I øjeblikket 126 Ledelse-stillinger i København på AlmostHired, hos 42 forskellige virksomheder. Vores data opdateres dagligt.
Tilbyder Ledelse-stillinger hjemmearbejde?
7% af Ledelse-stillingerne i Danmark tillader hjemmearbejde, delvist eller fuldt. For at filtrere specifikt på remote-stillinger, brug AlmostHired.
Hvordan ved jeg, om jeg passer til denne stilling?
Upload dit CV — vores AI sammenligner din profil med jobkravene og giver dig en præcis matchscore med matchende og manglende kompetencer.