Er du vores nye Marketing Coordinator på, Proud Mary København?
Klar til at forme stemningen på Københavns fedeste pub \- ét opslag og én kampagne ad gangen?
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Er du en kreativ marketingprofil med digitalt flair \- og et bankende hjerte for mennesker, fællesskab og gode oplevelser? Vi leder efter en Marketing Coordinator, der vil eje og udvikle den digitale markedsføring og det visuelle udtryk for Proud Mary København. Du bliver nøglen til at planlægge og eksekvere vores kernebudskaber, så de føles relevante og engagerende for vores gæster.
Proud Mary skal være det ultimative samlingspunkt. Din opgave bliver at gøre vores univers synligt, levende og visuelt knivskarpt \- både gennem stærke kampagner på sociale medier og fængende on\-site markedsføring direkte ude på pubben.
Stillingen er på 20 timer om ugen og er den perfekte mulighed for dig, der vil kombinere strategisk planlægning med hands\-on eksekvering.
Dine primære opgaver:
- Ansvarlig for sociale medier: Udarbejde, vedligeholde og eksekvere en struktureret content plan for vores sociale medier (Instagram, Facebook, TikTok).
- Visuel on\-site marketing: Sikre, at alt marketingmateriale on\-venue (plakater, bordryttere, skærmreklamer, dekorationer osv.) altid er opdateret og fremstår visuelt skarpt.
- Kvalitetssikring: Sikre, at vores story stars altid overholder de gældende krav og retningslinjer.
- Event\- og aktiveringsstøtte: Assistere ved planlægningen af activation\-planer samt bidrage til forberedelsen af både løbende og ugentlige events.
- Praktisk koordination: Bidrage til koordinationen af praktiske elementer til vores events, herunder præmier, quizmateriale, pynt og vores wall of fame.
Ønskede kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har nogle af følgende erfaringer \- og er nysgerrig efter at lære resten:
- Erfaring med eller stor lyst til at arbejde med digital markedsføring og content planlægning på sociale medier.
- Operationelt stærk i indholdsproduktion og i at omsætte budskaber til fængende visuelt og redaktionelt indhold.
- Trives med at kombinere digital planlægning med praktisk hands\-on arbejde ude på pubben.
- Erfaring med at producere visuelt materiale \- gerne med kendskab til grafiske værktøjer (f.eks. Canva eller Photoshop) til brug for on\-site materialer.
- Interesse for natteliv, pub\-kultur og events, samt en naturlig forståelse for, hvad der skaber den gode gæsteoplevelse.
Personlige egenskaber:
- Proaktiv og selvkørende: Du tager ejerskab over content planen og får tingene til at ske.
- Struktureret og detaljeorienteret: Du følger op på detaljerne, så det fysiske marketingmateriale altid spiller 100%.
- En stærk holdspiller: Du samarbejder bredt og trives i et dynamisk miljø med tætte relationer på tværs af teams.
- Du tror på det gode fællesskab: Du brænder for at skabe rammerne om uforglemmelige øjeblikke og ugentlige events, der samler folk.
Hvorfor denne rolle?
Dette er en unik mulighed for at forme og eje markedsføringen af et af Københavns mest levende serveringssteder \- samtidig med, at du er helt tæt på bylivet og de mennesker, der former det. Som Marketing Coordinator får du masser af kreativ frihed til at sætte retningen for, hvordan vi kommunikerer og engagerer vores gæster. Her kombineres struktureret content\-arbejde med et sjovt og praktisk ansvar for events og pub\-stemning i en branche, der aldrig står stille.
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗