Automationsingeniør
Rekvisitions\-id: 73350
Dato: 20\. maj 2026
Sted:
Horsens, DK, DK
Afdeling: Engineering
Beskrivelse:
Automationsingeniør – Maskineopkobling i produktionen og kvalitetsoptimering gennem programmering
Horsens \|Ingen rejsedage \|Fleksible arbejdstider
Vil du spille en nøglerolle i automationsudviklingen af farmaceutiske produktion? Hos West Pharmaceutical Services Danmark ApS får du chancen for at arbejde med anlæg, automation og procesoptimering på højt niveau.
Om os
West Pharmaceutical Services Danmark ApS producerer og markedsfører specialiserede gummi\- og aluminiumsforseglinger til den globale farmaceutiske industri. I Horsens beskæftiger vi 320 medarbejdere, som alle er en del af den internationale koncern West Pharmaceutical Services med over 10\.000 ansatte på tværs af 26 fabrikker verden over.
Vores fælles mission er klar: *At forbedre patienters liv gennem kvalitet, innovation og ansvarlighed.*
Læs mere på www.westpharma.com
Om stillingen
Som Automationsingeniør bliver du en del af et stærkt tværfagligt team, hvor du får stor indflydelse på opkobling af maskiner samt kvalitetsoptimering gennem programmering. Det er en 12 måneders ansættelse med mulighed for forlængelse.
Vi er ”vores egen kunde”, hvilket betyder, at dine løsninger får direkte betydning for drift og kvalitet på sitet.
Der vil ikke være rejsedage udover valgfrie kurser til at opretholde ens viden og kompetencer indenfor automationsområdet. Der vil heller ikke være support udenfor normal arbejdstid, og arbejdstiderne vil være fleksible.
Dine ansvarsområder
Med direkte reference til Head of Process Engineering i Horsens vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte følgende:
- Maskinopkobling i produktionen
- Opsætning til fremvisning af OEE og nedetidsårsager
- Kvalitetsoptimering gennem programmering
- Samarbejde og faglig sparring
Faglige kvalifikationer
- Du er uddannet ingeniør, maskinmester eller automationsteknolog
- Det vil være en fordel at du har en baggrund som automatikteknikker eller elektriker
- Du har gerne kendskab til Siemens STEP 7, WIN CC FLEX, TIA V13\-V20, Wincc unified, Simotion Scout og PM Control/Quality/Analyze
- Du har praktikant\- eller studentermedhjælperfaring og du tager selvstændigt ansvar for dit fagområde
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Du har generelt gode IT\-kundskaber og tænder på at kigge ind i nye teknologier
Som person er du kendetegnet ved at være pligtopfyldende, arbejde struktureret og systematisk med opgaverne, og du evner at komme med enkle og effektive løsninger på komplekse problemstillinger. Du kan bevare overblikket over hele processen, samtidig med at du har fokus på detaljen. Du har et højt drive og tænker proaktivt og er klar til at tage de udfordringer op, der måtte opstå. Du er åben og udadvendt, og du kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Vi ser gerne at du har godt humør og en serviceminded / imødekommende personlighed.
Virksomheden tilbyder
Hos West Pharmaceutical Services får du en arbejdsplads, der kombinerer teknisk dybde, meningsfuldt arbejde og en sund work\-life\-balance.
Du kan se frem til:
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde
- Ingen rejsedage og ingen support udenfor normal arbejdstid
- Stærkt fagligt miljø med mulighed for løbende kurser og kompetenceudvikling
- En uformel omgangstone og kolleger med passion for deres fag
- En virksomhed med et klart formål om, at forbedre patienters liv
Dette opslag er fra indeed. Se originalopslag ↗